ChristenBerg_1911

— 109 —

ikke o b j e k t i v t set kan være Tvivl om, at hans Optræden »havde fremkaldt eller bidraget til at frem­ kalde Forsættet« hos Noes og Nielsen. Men nu det s u b j e k t i v e Moment? Var det Bergs H e n s i g t at paavirke de to Mænd til at handle som de gjorde? Uden denne Hensigt var han ikke juridisk strafbar, thi uagtsom Meddelagtighed er ikke et strafbart Forhold. Om dette Sagens vigtigste Moment siger Dommen, at det »ma a h a v e s t a a e t h a m f u l d s t æ n d i g k l a r t , at han ved sin Adfærd, tilmed efter den Au­ toritet, han nød .. kastede et vægtigt og rimeligvis afgørende Lod i Vægtskaalen«. Det er altsaa dog kun ved at udstrække Begrebet Forsæt til den yderste Grænse, at det blev muligt at dømme Berg. Og er man først ude paa saa flygtige Grænser, er det utæn­ keligt, at ikke et politisk Hensyn, tilmed i saa be­ vægede Tider, har gjort sig gældende. Det hed sig ogsaa, at af Højesterets 13 Medlemmer de 6 stemte for Frifindelse. Denne Begivenhed, at Folketingets Formand, til­ med mod sin Benægtelse af væsentlige faktiske Mo­ menter i Sagen, dømtes af Højesteret for Vold mod Øvrigheden, hilstes naturligvis af Højre med dyb Tilfredshed. Til den anden Side kastede Holstebro- affæren et Martyrskær over Bergs Hoved som »For­ svarer af Talerstolens Frihed«, ikke mindst i det let­ bevægelige Kjøbenhavn, hvor man nu hurtig glemte hans Forsøg paa at sætte Bondelandet op mod Hovedstaden, og hvor han atter for en Tid var