ChristenBerg_1911

— 106 —

Lad være med den a k t i v e Modstand, skønt Bergs store Ord fra mange Lejligheder om Lande­ værnet som den i n d r e Friheds Værn, og »Folket i Vaaben«, og Riflen i hver Mands Stue, i Grunden forpligtede ham til en Rejsning af Folket til fysisk Modstand, og i sin Tid ogsaa af Modstanderne var blevet opfattet som en Trusel herom. Men heller ikke til en organiseret p a s s i v Modstand, Skatte­ nægtelse, Nægtelse af at møde paa Session, Nægtelse af borgerlige Ombuds Udførelse, gav han som be­ kendte det ringeste Signal. Ja i et Partimøde nedslog han endog Diskussionen derom. »Vi have tyve Mid­ ler«, sagde han, men han nævnede eller tilraadede ikke et eneste. I hvert Fald ikke ud over en alminde­ lig og forstærket Organisation i Kresforeninger med forøgede Bidrag til Krigskassen. Man har bebrejdet Berg, at han, naar Taalmodig- heden altsaa blev det eneste, Oppositionen havde at falde tilbage paa, saa dog lod Stormklokken ringe fra Møde til Møde den hele Sommer igennem. Men til en Natur som Bergs vilde det have været en overmenneskelig Fordring at stille, at han i denne stormbevægede Tid skulde have siddet hjemme ved sin Arne og røget sin Fredspibe. Mere end nogen­ sinde trængte han i denne Tid til at plante sig ud i Jorden og komme ud i Folket. Han organiserede da en af sine store Rejser, dennegang ledsaget af N. I. Larsen og Harald Holm. I Juni Maaned kom han til Vestkysten af Jylland. Imidlertid havde Nellemann