ChristenBerg_1911
— 97 —
dens Tegn prædikedes der i den følgende Tid i »Mor genebladet «s Spalter et sandt Korstog mod Lokes Slægt. I sin Formandslejlighed paa Kristiansborg, hvor Berg boede i denne Vinter, og hvor han skal have følt sig saa lykkelig, udfoldede han samtidig en stor stilet Gæstfrihed, og søgte ogsaa ved sin Personlig heds vindende Egenskaber at gøre sig til et Midt punkt. Meget omtalt har navnlig det Nytaarsselskab været, hvormed han fejrede Nytaar 1884. Her op læste Drachmann et pragtfuldt Digt, »Danmark«, hvormed »Morgenbladet« indledede den ny Tid. Der forekom deri denne Strofe: »End rødmer vor Ungdom, hvor Rugbrødet gror« og tilsidst denne patriotiske Appel: »Til Forsvar for Danmark, i Sejr, i Nød!« Og her præsiderede Fru Betty Hennings som den fejrede Æresdame. Men ogsaa hans Modstandere rustede sig. Og da Hørup og Brandes om Efteraaret havde »Politiken« parat, slyngede Berg ved en Høstfest i Vemmeløv en sand Banstraale mod dem. Der var et næsten person ligt Had i denne Vemmeløv-Tale, som ellers laa fjærnt fra Bergs Agitation. Han satte her det hade fulde Stikord ud mod Hørup og Brandes, at de vilde »slukke Lysene i de smaa Hjem og med klamme Hænder borttage Hjærternes Varme«. »Skal det være Brandesianerne eller os andre?« tilraabte han For samlingen og fortsatte i samme Tone: »Han vilde sætte Pris paa at vide, om Bondestanden atter vilde være Lakaj for en Bevægelse, der udgik inde fra Christen Berg. 7
Made with FlippingBook