Chr.BayerGamleMinder_1925
K Ø B E N H A V N M E D V O L D E N E M. M.
ligesom i FrederikVI’s Dage, Vibenshus det gjaldt; derpaa kom Husarerne, ligeledes i Firspring, In fanteri og Garden i Stormkolonner, dannende Ka- réer og formerende Skyttekæder, og endelig, som noget aldeles uventet af Tilskuerne, Nestved Dra goner, der dette Aar deltog i Konge-Revuen her i København. De holdt, skjult bag Johannes-Kir- ken og kom, som en Stormvind, flyvende hen over Fælleden; man fik det Indtryk, at et saadant An greb maatte være uimodstaaeligt; endelig var Vi benshus indtaget og Tropper og Tilskuere drog hjem med et festligt Indtryk af dette imponerende Skuespil. En Sommer-Eftermiddag, som jeg sad og ar- beidede i Kontoret paa Blinde-Institutet, raabte en af Lærerne ind til mig fra Haven: H. C. Andersen er død! Han boede paa Rolighed ved Kalkbrænde riet, hos Melchiors; det var en underlig Tanke, ikke mere at skulde møde hans Skikkelse paa Ga den, som næsten ethvert Barn kendte. Andersen satte Pris paa at blive hilst, og der var mange, og- saa Børn, som hilste ham. En anden Sommerdag, jeg arbeidede, hørte jeg Raab og Støi; jeg gik ud i Haven for at faa at vide, hvad det var, og saa da, at en rasende Tyr galoperede op og ned ad Kastelsveien; tilsidst faldt den lidt til Ro paa den store Græsmark, der var mellem Blinde-Institutet og Langelinies yder ste Terræn; der havde samlet sig en Mængde Til skuere, og en 3—4 Mand forsøgte at fange den med Tove, men bar sig saa keitede ad, at Tyren 42
Made with FlippingBook