CholeraensUligeStyrke

bunden i Havet, hvorved da Kjøbenhavn fik de Grændser, som den i de sidste 150 Aar uforandret har bibeholdt. Saaledes blev da Kjøbenhavns Grund i Løbet af halv­ andet Aarhundrede, nemlig fra 1526 — 1692 , udvidet til et omtrent 8 Gange saa stort Areal, som det, der indtil 1526 indesluttedes af Byens daværende Muur og Planker. Men det indvundne Terrain var for største Delen Havbund og lave Strækninger, som først maatte indpæles eller opfyldes, forinden de kunde bebygges. Dette har efter al Sandsynlighed været en af Aarsagerne, hvorfor Kjøbenhavn, hvor nye Huse ogGaarde ligesom Paddehatte skjøde op af den lave og opfyldte Grund, saa ofte har været hjemsøgt af Epidemier; thi, som det strax nærmere skal paa­ vises, bleve slige Grunde ikke altid opfyldte med gode Ma- terialier, men med Gadesnavs og andet Affald fra Byen. I Aaret 1446 var Byen saaledes hjemsøgt af Pest, 1519 af den saakaldte engelske Sved, hvilken sidste paa nogen Tid dræbte henved 400 Mennesker dagligen. Endvidere har Pest og andre Epidemier hjemsøgt Kjøbenhavn i Aarene 1551 , 1553 , 1575 , 1583 , 1601 , 1619 , 1629 , 1637 , 1654 og 1711 . I disse Aar blev „snart en halv Snees Tusind Mennesker, snart mere „henrevne af Pestilens, hvis nærmeste Aarsag, som ofte kom „igjen, uden Tvivl har været, tillige med den daglig voxende „Folkemængde, en større Mangel paa Middel og Anstalt til „Gadernes Reenholdelse, over hvis Mangel, med sine skadelige „Virkninger, ogsaa klages i nogle tilforn anførte Breve, hvilke „tillige vise, at de derimod anvendte Midler vare meget util­ strækkelige i en folkerig Stad; thi siden den Sags For­ andring og en ordentligere Polities Indretning, har den „pestilentialske Sygdom kun eengang her grasseret, efter at „den fra fremmede Steder ved Søfarende var indført. Overalt „behøver Kjøbenhavn, vel saa meget som nogen anden Stad,