CholeraensUligeStyrke

11 endte der med Citadellet, der imidlertid senere blev udvidet og forstærket. I dette nye Qvarteer, øst for Gothersgade, blev saaledes Rosenborgslot med Have indlemmet, medens det tidligere havde ligget udenfor Byen. Qvarterets Bebyggelse skete imidlertid temmelig langsomt, med Undtagelse af Ny­ boder, som Christian den 4 de selv lod opføre, og først i Frederik den 3 dies Tid blev dette Terrain indeelt i Qvarterer, og de Byggende opmuntrede med gode Privilegier. D et er ret charakteristisk og væ rdt at lægge Mærke til, a t imedens af K jøbenhavns Q varterer tidligere altid de Dele først bleve bebyggede, som laae næ rmest Havet, v ar det dog ikke her Tilfældet; thi her bleve først de fjernt fra H avet lig­ gende Strøg, nemlig Borgergade, Adelgade, store Kongensgade bebyggede, hvilket vel kan have sin A arsag i, at de ved H avet liggende Dele vare aldeles ubeboelige, da de for en Deel be­ nyttedes som Renovationspladser. I dette Tidsrum bleve flere Inddæmninger af Havet fore­ tagne. Børsen og Nybørs bleve byggede i Stranden, og hele Kalleboe Partiet blev 1659 inddæmmet og opfyldt; dettte hele Parti, fra Stormgaden incl. indtil Ryssensteens Bastion, blev saaledes anlagt i Havet. Ogsaa med Bebyggelsen af dette Parti gik det langsomt, og først i Christian den 5 tes Tid blev dette Qvarteer nogenlunde bebygget. I Aaret 1618 blev Christianshavn anlagt, omtrent under samme Forhold som Frederiksholm; thi ogsaa her var Grun­ den „meget nedrig og vanskelig at bebygge, indtil den med „stort Arbeide blev opfyldt og med nedrammede Pæle gjort „forsvarligt stærk.w Den dengang opfyldte Grund strakte sig omtrent til Baadsmandsstræde, og først under Christian den 5 te blev i Aarene 1685— 1692 Christianshavn udvidet til sin nuværende Storrelse, idet han fortsatte Fæstningsværkerne paa Christianshavns sondre Side ved at bygge dem paa Sand