ChirurgiskAcademisHistorie_1896

69 og Tripolis, der ere Slaver? Han har allerede tidligere erklæret denne Historie for en „verlåumderische Erdichtung“ . Han haaber, at Professoren ønsker at efterlade sig et godt Rygte efter Døden, men hvor kan han vente det, naar han om de døde kommer med saadanne Ting, som de maaske aldrig have tænkt paa i deres L iv. Hvis Hr. Professoren ikke selv var Læge, vilde han give ham det velmente Raad, at han af og til skulde tage en god Portion Tinctura sacra, for ad den rette naturlige Vej at blive af med den „Gleyfer“ , hvormed han beskæmmer saavel levende som døde. Ifølge en anden Historie skal Hen­ nings have sammenlignet Professorernes Duelighed med en Drukkenboldts fra Roskilde ( Bergau , se senere) men han forsikrer helligt, at han aldrig har kendt en Drukkenboldt i Roskilde. —* Overfor Cancelliet tror han kun at vinde Paaskønnelse, men hvad vilde dette sige, naar det saa Kratzensteins Skriverier og Historier, vilde det ikke tro, at de hidrørte fra gamle „unbesonnene“ Fiskerkællinger og ikke fra en Mand, der vil gaa for at være fornuftig? Tilsidst spørger han, hvorfor Kratzenstein netop overfalder ham, og erklærer, at nu er det hans sidste Ord i denne Sag. Kølpin skrev 8. December ligeledes paa tysk, at han meget vilde ønske, at han kendte en dygtig Person, som han kunde anbefale, men tilføjer saa, at han overhovedet vilde ønske, at han hellere helt var udelukket fra Collegium medicum, saalænge det som nu forholdt sig saa ubillig overfor Chirurgerne, og han beder sig ganske forskaanet for at modtage Portefeuillen. Samme Dag skriver Cdllisen som den tredje Asses­ sor Collegii medici, at han ganske vist kender forkel-