ChirurgiskAcademisHistorie_1896

134 Chirurgi. Desuden ansaas det for heldigt, at der ind­ rettedes endnu et anatomisk Theater for Lærlingene, og ganske særligt fremhævede Commissionen, at der paa Grund af Radesygen i Norge i dette Land burde ansættes D istriktschirurger ligesom i Danmark. „Vel have vi og ønsket at kunne faa den saakaldte Rasering aldeles separeret fra Chirurgien i K jøbenhavn saavel som i de øvrige Købstæder, hvor der er Amter, men da det vilde stride mod Deres kgl. Maj.’s R etfæ rdig­ hed at betage nogen sin lovlig for P enge købte Næring, der er hans Ejendom, uden Erstatning, og om denne endog skulde have Sted, vilde det geraade til alt for stor Byrde for D eres Maj.’s K asse, da ethvert saakaldt Barber­ amt, hvoraf alene ere 21 i Kjøbenhavn, har k ostet Ved­ kommende og ikke kan anslaas ringere end imellem 5 å 800 Rdl., foruden at alle disse Fam ilier endda for deres L ivstid vilde blive sat ud af den i Kraft af de dem med­ delte Artikler lovlig erhvervede Næring for Fremtiden, hvilket tillige maatte dem godtgøres, og, om den skulde taxeres, vilde løbe til noget anseligt for hver, ej at tale om, at denLejligbed til at oplære indfødte unge Mennesker, der ikke paa anden Maade end ved at give sig i Lære formaa at opholde sig her i Staden forat profitere af de offentlige Indretninger, vilde standses, ja den Under­ støttelse, som endog en D el Svende nu ved Am tet kan have i deres Studereaar, aldeles betoges dem; saa have vi holdt det alt for betænkeligt at fremkomme med noget Forslag desangaaende. Derimod tro vi, at det modbydelige, som skikkelige Folks Børn hidindtil have haft for at gaa omkring med Barberbækkenet, vil, i Fald D eres Maj. allern. approberer vores Forslag om en ny Indretning, hvorefter slige Folks Børn kan, om de saa vil, vente ikke alene ligefuldt, men langt bedre at anføres og naa fuld­ kommen Kyndighed og Rettigheder uden at underkastes dette ubehagelige Arbejde i Førstningen, af sig selv bort­ falde, ja maaske vil endog de saakaldte Amter med Tiden desformedelst saaledes efterhaanden tabe udi deres Pris, at de af sig selv ville falde bort, men da føles Tabet ikke saa m eget.“ For bestandig at have en Stab af unge Lærlinge er det bedst, at enhver Regimentschirurg og Amtsbarber for- pligtes til at holde Dreng og indestaa for, at han under­ v ises paa den foreskrevne Maade og dertil forundes for