Casino_1848-1923

Skuespil og Udstyrsstykker til Kjøbenhavn. De nyere franske Operetter gav han o g s a a Plads, uden at han derfor glemte at gen­ opfriske Erindringen om »Casino«s gamle Kassestykker fra L an ­ ges og Bøghs Periode. Th. Andersens venskabelige Forhold til Kammerherre Fallesen satte og sa a sit P ræ g p a a Repertoiret, idet ikke fa a .af Nationalscenens udrangerede Lystspil fik nyt Liv p a a »Casino«, for Eks. Overskous »Østergade og Vestergade« og »Capriciosa«. P a a Teatrets Spilleliste sporedes og sa a Direk­ tørens Venskab med Erik Bøgh, der som Bearbejder vedblev at yde »Casino« sin værdifulde Bistand, medens de yngre Fo rfa t­ tere Carl Møller og William Fabe r skaffede Te a tre t store Suk- cesser ved at lokalisere Farcerne »Barn i Kirke« (1878 ) og »Peter Sørensen« (1874 ), hvori Carl Wu lff første G ang fandt Ud tryk for sit revyagtige Talent, sin blaserte, godmodige Facon, der gjorde ham til en af Kjøbenhavns mest populære Skuespil­ lere. Th. Andersen havde gerne i hver Sæson én afgørende Fo re­ stilling. Vel hænd te det, a t hans Klarsyn svigtede ham, som for Eks. da han opførte Victor Hugos Skuespil »Ruy Blas«, men i Reglen valgte han rigtigt, og da han forlod »Casino«, havde han beriget Arkivet med Aktiver, som senere Direktører ofte udnyt­ tede. T e a te rgænge re vil i hvert Fald endnu erindre Titlerne pa a mange af de Folkekomedier og Operetter, han fremførte:

»Alt for Fædrelandet« (1870). »Froufrou« (1870). »Røverne« (1870). »Brud og Pavekrone« (1873). »Min egen D reng« (1875). »Jorden rundt i 80 Dage« (1876). »Paa Havsens Bund« (1877). »Dora« (1877). »Cornevilles Klokker« (1877). »Aladdin« (1878). »Madame Angots Datter« (1878). »Bagermadamen« (1878). »K aptajn G rants Børn« (1880). »Boccacio« (1880). »Ridderen af Randers Bro« (1880). »Tambourm ajorens D atter« (1881). »Lad os skilles ad!« (1881).

52