Casino_1848-1923

Men Lange opfattede Panikkens Aa rsag gan ske anderledes. Han mente, at nogle ondskabsfulde Personer havde kastet Knald­ hæ tte r p a a Gulvet, tra ad t p a a disse ved et forud aftalt T id s ­ punkt af Forestillingen og ra ab t: »Brand! Brand! Te a tre t b ræ n ­ der!« Men han lod sig ikke kue. Hans Datter, Fru Agnes Nyrop, fortalte senere, at han sent p a a Natten kom hjem, bleg, rasende, men energisk som altid, og sagde: »Om jeg skal g a a fra »Casino« i min bare Skjorte, s a a skal Forestillingerne fortsættes!« Og skønt Inventaret havde tage t megen Skade under Panikken, lyk­ kedes det ham at gennemføre sin Vilje. »Talismanen« var i Fo r­ ening med Peter F abe rs Studenterkomedie »Stegekælderen« til­ strækkelig til at holde Driften nogenlunde gaaende i den første halve Sæson, og i den følgende blev Opførelsen af Eventyrko­ medien »Mer end Perler og Guld« meget betydningsfuld for Te a tre ts Fremtid. Stykkets Bearbejder H. C. Andersen, fortæller selv, at Komedien »bragte Casino i Credit hos alle Klasser fra de Fornemste til de Fattigste«. Resultatet gav ham yderligere Lyst til at forsøge, om det Talent, Verden beundrede hos ham som Eventyr-Digter, ikke og saa kunde »bære nogen Blomst« i dramatisk Retning. Snart havde han »Hyldemo’r« færdigt, og efter Opførelsen af »Ole Lukøje«, hvori Schmidt henrev alle som Christian, greb en Ha andvæ rker Forfatterens H a and og sagde: »Tak, Hr. Digter Andersen, det var en velsignet Komedie«, hvil­ ket glædede ham mere »end den mest glimrende Anmeldelse«. Han oplevede i den følgende T id Eksempler paa, a t Stykkets Moral, a t Sundhed, godt Humør og Sjælefred er mere væ rd end Penge, havde Bud til mange, og han sa a deri Beviset for, at »Ca­ sino« opfyldte en Mission. E fte rhaanden fulgte andre Forfattere H. C. Andersens Eksempel, og Lange stillede gerne sin Scene til Disposition for dem, hvis Arbejder blev ringeagtede af det kgl. Teaters Direktør, I. L. Heiberg. P a a dette G rund lag opførtes C. Hostrups Komedier »Gjenboerne«, »En Spurv i T ranedan s« og »Mester og Lærling« — det sidste ikke uden at fremkalde Spektakler og Pibning, fordi »Flyveposten«s Redaktør Edvard Meyer troede sig latterliggjort i Skildringen af Redaktør G røn ­ holdt. »Der var altid udsolgt Hus, og Direktøren gned sig i Hæn ­ derne af Glæde«, fortæller C. Hostrup, »men jeg æ rg rede mig derover, fordi disse Optøjer drog Opmærksomheden bort fra 32