Casino_1848-1923

opføre Lystspil, Folkekomedier og Vaudeviller. Det var uden Tvivl et h a a rd t Slag for Overskou at se sin Plan blive realiseret af andre. Henrik Hertz benyttede Situationen i sin polemiske Komedie »Hundrede Aar«, hvor det havde lange Udsigter med Overskous folkelige Scene, medens Rejsningen af »Casino« skred ra sk frem. Bygmesteren siger da til en Borger: »Nu tilsidst Tapeter, Tæpper og Forgyldning og Zirater, Og min Bygning flux er færdig med dens Sale, dens Theater, Med dens Pergola, dens Trappe, hvor man har en uhørt Plads, Dens Boutiker og dens Tunnel og Belysningen med Gas. Alt, o Publikum, er færdigt, og din Smag det vil behage. Nogle Uger før Bevillingen forelaa, sagde Georg Carstensen officielt Farvel til sit Smertensbarn ved en Afskeds-Soirée, som bl. a. Familien Price og Kristian Mantzius arrangerede for ham. Han var kommet tilbage fra Krigen og drog nu ud som Premier­ løjtnant til Hærstyrken i dansk Vestindien, hvor han levede i fire Aar. Ved Udgangen af 1852 tog han Afsked som Kaptajn og bosatte sig i New-York, og her udførte han i Forening med den tyske Arkitekt Gildemeister de Tegninger til Krystalpalad­ set, som v an d t Prisen, men p a a Grund af en finansiel Kata­ strofe indbragte de ham ikke det forventede Vederlag. I Fo ra a re t 1855 kom Geo rg Carstensen tilbage til Kjøben- havn og blev mod tag e t med ironisk Jubel af »Folkets Nisse« og »Corsaren«. Hans vaklende Helbred havde ikke svækket hans Lyst til atter at blive Hovedstadens Maître de plaisir. P a a »Casino« fejrede han Genkomsten ved in effigie at fremvise sit amerikanske Krystalpalads, der havde skaffet ham flere Skuf­ felser end Glæder, men da han tilbød Bestyrelsen sin Assistance som Maskeradearrangø r, betakkede man sig for hans Hjælp. I den følgende Tid kæmpede han en h a a rd Kamp for at holde sig oven Vande. Da han mærkede, a t ikke alene »Casino«s, men ogsaa »T iv o lk s Bestyrelseskontor var lukket for ham, frem­ satte han uretmæssige, økonomiske Krav, der atter b rag te ham 25 Kun et lille Hul er aabent, ikkun det jeg lod tilbage. Sorh et Vindue blev ubygt i Aladdins Slot — forstaa, Landets Sultan skulde naadigst lægge sidste Haand derpaa: Dette Hul, Kasserer-Hullet, overlades dig at fylde, Rigt med Sedler at betrække, med Ducater at forgylde!«