CarlEtlarsMinder

6o

B illed er til V isen og stod og sang den a f alle L iv sen s K ræ fter mellem T eltene, og maatte syn ge den om og om igjen.» « F y , hvor det er æ k elt!» sagde Jerich au . — « Je g kommer ellers herop for at spørge D ig, om Du vil tilbringe Paaskeaften hos mig. D eilig B e væ rtn in g ! R esten a f en G aasesteg. H a n s K r u s e , som boer hos Brandm anden paa tredie Sal, vil slaa os en p ræ gtig Tromm e. K an Du bringe en F lask e Punsch m ed? — nej, — naa, saa lidt T o b ak og et P a r Pib er. G aae saa hen til Anton M elby og lad ham tage sin G u itar m ed; han er mageløs. Det skal blive et præ gtigt G ilde. — Je g er saa fornøiet,» tilføiede han. « Je g var nede hos P ro fesso r Freu nd idag. Han har altid væ ret bister mod m ig, og jeg var næsten bange for at presentere mine to E n gle Du veed, dem jeg modellerede i V ox. Saa tager jeg K ludene a f og tæ n k er: «N u kommer der en R e g n b y g e !» Men i Stedet derfor staaer han og seer længe paa G rup pen , gaaer frem og tilbage, stryger sig op i H aaret, Du kjender den M anøvre. Saa læ gger han begge Hænder paa mine Sk u ld re, n ik k er og siger en delig: «D et er ikke saa g a lt; det er det bedste, De hidtil har leveret. D er vil blive noget a f Dem .» Saa gik han; jeg ogsaa. T aarerne løb ned ad mine K ind er. — H ør Du, det skal blive et livsaligt G ilde. A lle mine gode V enner skal staa Fad d er til mine E n gle. M it H oved er fuldt a f nye P lan er — udmæ rkede! I skal faae at see, det bliver til noget.» Derpaa satte Jerich au sin K ask jet paa skraa og sprang fløitende ned ad Trapperne. Foraarslu ften var o ver ham, i ham , det sang og jublede i hans B ry st. Frem tidens mørke G aade laa endnu skjult i Solskinnets S k y g g e r. Saa kom Paaskeaften. K lo k k en slog sy v , K irk e k lo k k ern e