CarlEtlarsMinder

Jerichaus Paaskeaften.

J erichau boede i L øvstræ d e. D er havde han to smaa Væ ­ relser, hans B ro d er M usikeren det en e, han selv det andet. Det var der han lavede Sk itsen til B arn et og Hunden og en anden S k itse, som der blev kastet et Lomm etørklæ de over, hver G an g der kom Fremm ede. Han var stolt a f sit A rb eide og ventede sig noget S to rt a f det. Han var altid tilfreds over hver en ny Ide, han fik, og sagde: «D et er det bedste, jeg nogensinde har g jo rt; det skal blive E rkjendelsen, B efrielsen fra det M ørke, jeg gaaer og sjapper i.» Saa kom han en A ften op til C arl B ro sb øll og sagde til ham : « Je g har faaet en K asse med M advarer sendt hjemme fra F y e n . — H vad skal Du bestille iaften ?» « Je g skal sk rive.» «A a Sn ak sk rive og altid sk riv e ! H vad arbeider Du nu paa?»

«P aa et D igt.» « E r det kjønt?» « D e ilig t.»