CarlEtlarsMinder

2?

«N e i,» svarede den T iltalte ; «hvad har jeg med Horne- mans E n g at bestille?» « Jo , undskyld, det har De netop, fordi De er en Mand, der passer Deres K ram og vogter vor B y for u lo vlig Om­ gang med Ild og L y s . Det er noksom bekjendt.» «H vad bestille de da nede paa Hornemans E n g ?» spurgte B randinspektøren. «D e smøre Stillad ser op, fordi der skal væ re F y rvæ rk e ri iaften med S o l og Maane og mange delikate Stjerner. Tømm erm ester D rabolt har sine Sven de dernede, og de reise Fæ le og B u k k e og K rim skram s, hvorfra R akettern e skal futtes a f — som om m in e Sven de ikke kunde gjøre, hvad der forlanges. Je g har dog altid før havt A rbeidet paa P a ­ læet.» «N aa, saa de skal have F y rvæ rk eri,» sagde Inspektøren og lagde den B o g bort, han n ylig læste i, h vorefter han gik op og ned ad G u lvet. «D et bliver der ingenting af.» «N ei, jeg tænkte det nok. K rudttaarnet ligger jo lige over for E n gen ,» sagde den uegennyttige Tømm erm ester i en blid T one. «G udfader fri os, hvis en a f disse Bran dstokke fik L y st til at dratte ned over T aget. Je g har sagt dem min M ening; men det fo rslog ikke.» « Saa maa je g vel ned og sige dem m in ,» ytrede B ran d ­ inspektøren. « L ad os see, hvordan det F y rvæ rk eri spænder af _ De fo rstyrrer mig ellers, Brandm ester. Je g sadjust og læste i en B o g , som D rengen har skrevet, og somhan sender m ig ovre fra Kjøbenhavn. Hvad synes De?> « Ja , det er en høist mæ rkvæ rdig S a g ,» bemæ rkede Tømmermanden og rørte forsigtigt ved Bogen . «M æ rkvæ rdig? N ei, det er blot dumt, mener jeg. S k ri\e en B o g om sin egen Fø d eb y. — O g hvad er det saa? —