CarlEtlarsMinder

207

Je g husker forresten et pudsigt T ræ k , som F ru H eiberg betroede m ig, medens hun sad for m ig og ofte pludrede som en Sangfu gl. «Veed De, naar jeg falder paa Scenen, sørger jeg na- tu rligviis for, at det tager sig ud for P arkettet, og at mine Fød der vise sig saa smaa som m u ligt; derfor vender jeg Fod saalerne mod Publikum og har malet en sort Rand paa de nye, hvide Saaler. k Man læ gger da blot Mæ rke til det L y se og beundrer mine smaa Fødder.» En gan g, da hun var meget glad over mit A rbeide, lovede hun at gjøre mig en eller anden G læ de til Gjengjæ ld, naar det stod i hendes Magt. Je g huskede det og bad h p d e k ort efter om at anvende sin Indflydelse til Fo rd eel for en fattig Statistin d e, en Bekjendt af min H ustru. Je g hørte dog aldrig, at min H envendelse havde frugtet. - Men hvorfor tale om alt det, som nu ligger saa langt tilbage i T iden?» «Da jeg iaftes kom hjem fra Theatret blev jeg meget glæ delig o verrasket ved det smukke, tiltalende M aleri, De har foræ ret mig. Je g spurgte jo strax mig selv, hvorved jeg havde gjort m ig fortjent til en saa stor O pmæ rksomhed; men den lille S k y g g e , som T vivlen kastede over min G læ de, for- joges ø ieb likkelig ved T anken om d e . glade T im er, vort herlige Sam liv har forskaffet os, vore V andringer i den deilige S k o v , hvorfra De har sendt m ig et saa smukt M inde, og endelig om vort kunstneriske B roderskab, der tiltrods foi de forskjellige V eie dog lader os arbeide til eet og det samme M aal: D et Sande og det Skjønne. Ja , det var K amm eratliv i «D et gode Sin delag». Der var K apitain Schack, ham, Fren ologen , M aleren; naar han P ro fesso ren taug og frem tog et gulnet Papir. « See her et B re v fra min Ven R o sen k ild e: