CarlEtlarsMinder

204

De ville tillige vedblive at væ re historiske D okum enter af Væ rd. Y p p erst ere dog Monies P o r t r a i t e r , a f hvilke 700 S ty k k e r have seet Dagens L y s fra den sam vittighedsfulde M esters Haand. Meest bekjendte ere de offentlige P erso n ­ ligheders B illed er, h vo raf enkelte ere skjænkede til F re d e rik s­ b org Musæum foruden ovennæ vnte «Soldaternes H jem kom st». De fleste a f Monies V æ rk er sm ykke Fam iliegalleriern e paa vore H erregaarde. P ro fesso r Phisters fortrin lige B illede, der synes skabt i det Ø ieblik, da A rv sig e r: «H ør, H enrik, Du est en stor S k alk ,» g ik tabt ved C h ristian sb org Slots B ran d, et T ab , som den gam le K u nstner regnede blandt sit L iv s store So rger. C arit E tla r bad Professoren tage Plads i sin sollyse Leilighed. «D et er en svag og henvisnende, gammel Mand, De har for Dem, kjæ re V en,» sagde Professoren. «Penselen maa jeg sige F a rv e l; kan man saa have det godt?» « F o rtæ l lidt om Fo rtid en .» « Je g kan ingen T in g fo rtæ lle; jeg har malet, det er det Hele. Je g anede ikke engang, at det, jeg gjorde, var godt, og nu er det spredt for alle Vinde. Saadan et K u n stn er­ atelier er jo som et D u eslag: den ene flyver ud deraf, den anden flyver ind. — Jo , vent lidt, jeg kan dog maaske for­ tæ lle en ganske morsom , lille Episode. Det var i den Tid med de slesvig-holsteenske Kam pe. H ertugen a f A ugusten borg var bleven æ ldre, og hans Sø lvb ryllu p stod for Døren. A ls ’ B eb oere sendte m ig et B re v , om jeg vilde tage o ver til Øen og male Prindsens B ø rn , næsten et halvt Dusin Prindsesser og Prindser. D er fandtes et tydsk og et dansk Parti paa Ø en ; T yd skerne vilde have en tydsk M aler Hartmann til at