CarlEtlarsMinder

201

forandrede S tillin g eller brød Tausheden.

P lud selig fik han

en Idee. «H er maa gjøres N oget. Den gam le Mand i den hvide B urnu s og med det hvide Sk jæ g og den lille D reng ved hans Fø d d er ere m aleriske.» Han frem tog M alersagerne a f sin T aske og gav sig til at male G ruppen . Den Gam le blev nysgjerrig, rakte Haan­ den ud efter B illedet, gjenkjendte sig selv og den lille D reng og b lev pludselig venlig, gik ind i T eltet og kom tilbage med nogle Figen er i en F lig af sin B urnu s. Han tog selv een og spiste og bød sin G jæ st en anden; det skulde væ re, hvad det ogsaa b le v : en Velkom sthilsen. 1 denne Stamm e blev C arit E tlar nogle Dage og sam­ lede S to f til sin B o g . En N at kunde han ikke sove, fordi Hesten udenfor T eltet raslede med Kjæ den. Han saae en stor Ed derkop spinde ned fra Teltaabningen i M aanelyset og tæ nkte, at han egentlig var mere end letsindig, dersom han begav sig læ ngere ind mellem ukjendte Farer. «F in d es der en Dag hjemme i «B erlin gsk e» en Anm el­ delse a f din Død hernede, ville de træ kke paa Skuldrene og sig e : hvad vilde han der?» Næ ste M orgen brød han op og vendte hjemad. Høv- dingen foræ rede ham til A fsked et S ty k k e Elfenbeen, som den gam le D igter endnu ben ytter som H aandgreb paa sin S to k . T il G jengjæ ld skjænkede han sin Væ rt et N urnberger- uhr, der maatte træ kkes op hver fjerde T im e for at gaae. Den G am le blev øjensyn lig glad og lod det gaae rundt i den K red s, der havde sam let sig til Afsked. Saa g ik det hjema mellem m aleriske B jerg e langs A fgrun de, hvor Sk o vrester hist og her viste splintrede T ræ er med visnet G ræ s . R e v -