CarlEtlarsMinder

196

M aalet er naaet. F o ran mig ligger et andet P aris — Sodom a, som N ogle sige. B lu ssen e ere tændte i Fyrtaarn e t, der staaei paa V agt foran Indseilingen til H avnen og viser V e i, ligesom D igteren og M oralisten viser V ei: undertiden uden selv at væ re istand til at følge den. lø v rig t breder der sig i denne T im e en forunderlig Høihed o ver Egn en. Den store B y med de hvide Huse, hvide T age og hvide M oskeer lign er en hvilende Kæm pe, indhyllet i et L ig lagen . Je g følte m ig grebet a f noget N yt og U bekjendt og sov vist ikke meget den første N at, men drøm te desuagtet vaagen, om givet a f disse tilgitred e H arem er, M ure, der sukke under deres H emmeligheders Væ gt, M inder, dei tale, en V alplads, paa hvilken H adet kæmper mod F o r ­ soning, B a ib a ri mod C ivilisatio n . Je g stod endnu udenfor A lt, begreb Intet, ventede kun, anede kun, og deri ligger ofte den største L y k k e . — B lo t det er vist, at vi nu ere naaede til A lgier, Frem tidens B y , der stræ k k er sit Hoved mod en Ildsol, medens den bader sine Fø d d er i detm ørke- blaa H av og favnes a f A tlasbjergene. L æ n ge før det gryed e ad D ag, var jeg ude i B yen . A raberen forlod sit K jæ ld e rh u l; N egeren laa paa et G ad e­ hjørne, gnavende paa en A gu rk eller et halvmodent G ran at­ æble, b elyst a f G aslygtern e, som endnu ikke ere slukkede. Sm aa V ogne rulle gjennem G aderne med B rø d og F ru g te r; Æ sle r, M uldyr, usynlige under B u n k er a f G røn tsager, komme ind fia Landet, F lo k k e a f G ed er, hvis Mæ lk kjøbes, endnu inden den er malket, leire sig paa T o rvet. Det lysner, Dagen aabner sine P o rte, nu skinner Solen over M oskeen, den kongelige Palm e vifter i M orgenvinden, G ader og T o rve fyldes a f en fantastisk broget S væ rm ; for- skjellige D ragter, Stillin ger, U d tryk overalt, Z o u aver med