CarlEtlarsMinder

1 82

middel mod Tidens Brøstfældighed, en sund Høiiuft fol­ den, der til daglig færdes i Støvet. Her fandt han Menne­ skehjertet, det Usammensatte, Ureflekterede, der idag som foi Aarhundreder tilbage er og vil vedblive at være det Samme, og som i Livets bevægede Øieblikke vil ytre sig paa samme Maade ved de selvsamme Midler og frembringe de samme Virkninger hos os som hos vore Forfædre. Helst fandt han dog det Hjerte, som arbeider med et Flertal af Hjerters Kraft, det Oprindeliges hellige Enfold, Humor, frisk Blod, Naturkraft, alle de Egenskaber, vor Tid savner, og som for ham alene var istand til at fremstille det fuld- baaine Menneskeværd, at fængsle hans Medfølelse, at høine Horizonten. Folkets inderste, originale Liv, dets Lys- og Skygge­ sider aabnede saaledes sine hemmeligste Folder for ham. Han fandt ikke dets Sjæl i det Raae og Platte, der altid frastødte ham, og allerede i Barndommen fik ham til at «sørge», idet han selv forklarer, at han syntes han blev krænket ved at høre eller see noget Raat. Han fandt Folkets sande Liv i det Uberørte og Oprindelige, der stræber opad som Lysets Flamme. Milieumenneskets og Nedarvningslærens Theoretikere ville finde den bedste Sammenhæng mellem Drengens, den modne Mands Væsen og hans Værker, og den Roddybde disse have vundet i hans Lands Natur, hvilket alene giver en Digter Levedygtighed. Foi ct Naturel som Carit Etlars maatte den sammen­ satte, moderne Sjæl, Hverdagsmenneskets «Fornemmelser» med alle dens Afskygninger være en usund Frembringelse af Civilisationen. Et Slags kunstig Mosaik af udstykkede Evner, et i Aforismer sønderdeelt Hele, bestaaende af færre