CarlEtlarsMinder

1 52

«Jeg kan skaffe to hundrede Rigsdaler og faaer flere Penge, saa snart jeg har skrevet en ny Bog.» «Naa, saa De skriver Bøger? Aa ja, hvorfor ikke? Naar man kan tjene Penge ved saadan Noget, saa er den ene Maade jo lige saa god som den anden. Jeg kom her­ over med en Sæk fuld strikkede jydske Strømper, og Han­ delen er gaaet ret godt. — Men to hundrede Rigsdaler, hvad skal det blive til? Følg De mit Raad og lad det Byggeri fare.» «Men jeg vil ikke lade det fare, og jeg vil eie min Jord, inden jeg gaaer i Krigen.» Der maa have været Noget hos det energiske, unge Menneske, som tiltalte den kloge, gamle Mand. Efter at han en Stund ufravendt havde betragtet Garderen over Bril­ lerne, sagde han smilende: «Jeg skal tænke over den Sag. Vil De komme igjen imorgen? Det var saa rart, hvis De kunde tage Deres Byggeplan med; men saadan en kjender De vel Intet til?» «Aa jo. Jeg har gaaet Klasserne igjennem i Arkitektur paa Akademiet. Her er min Byggeplan.» • Garderen trak med disse Ord et Papir op af Lommen og lagde det foran Lund. «See, see, hvadskal det være for Noget? ud som et Slot med to Taarne paa.» «Vor geniale Arkitekt Herholdt har hjulpet mig med Tegningen. —Hvad vil De saa have for Alen af Deres Jord ?» «Fireogtyve Skilling.» «Vorherre bevares!» «Ja, ja,» sagde J. H. Lund. «Den Jord har Fremtiden for sig. — Kom De kun igjen imorgen.»

Det seer jo