CarlEtlarsMinder

82

Formfuldendthed. Den fremherskende Trang, som tilskyndede ham til hovedsagelig at beskjæftige sig med sin Kunstsands Udvikling, sinkede ham i de elementaire Studier. Han ud­ gav i disse Aar tre Bøger: «Diggrevens Børn», «Madsalune» og «Livets Konflikter», foruden «En Lysttour med Cale- donia» i Portefeuillen 1839 , Digte sammesteds 1 841 og i P. L. Møllers «Gæa», endeel Kritiker og Sagn i Dagspressen samt til «Korsaren». Hans Omgang blev i denne Periode en Kreds af Kunst­ fæller, der senere opnaaede Navnkundighed. Iblandt disse maa nævnes Anton Melbye, Jerichau, Freund, Hertzog, Maler Rump, Marinemaleren Dahl, Monies, H. C. Andersen, Chie- witz, P. L. Møller, Kaalund, Goldschmidt, Hultmann; de vare næsten alle hans Jævnaarige. Blandt de Digtere, til hvilke han følte sig knyttet ved Venskabsbaand, maa St. St. Blicher nævnes. Først i 1 8 44 var Etlar beredt til at tage examen artium. Dette Aar blev et begivenheds- og ærerigt Aar for den unge Kunstner. Om Foraaret skrev han et Bind Digte, «Skyggebilleder», som Selskabet for de skjønne Videnskabers Forfremmelse atter hædrede med Priisbelønning. I Mai ud­ kom «Livets Konflikter» ; i Juli besvarede han atter Univer­ sitetets æsthetiske Priisopgave. I Universitetsprogrammet for 1 844 staaer følgende: «Som Besvarelse af det i 1 843 udsatte Priisspørgsmaal: «At undersøge og ved Exempler at oplyse, hvorpaa et Dramas Virkning især beroer», er der indkommen en Be­ svarelse med Motto: «Tvivl, men fortvivl aldrig». Da For­ fatteren har med Sagkundskab, Sindrighed og ikke uden Grundighed behandlet sin Opgave i et klart og i det Hele