CarlBernhard_1895

5§ Sager. — Den Anden, Fortællerens Kontubernal Emil («Dagvognen») er en brav ung Mand med Hoved og Hjerte paa det rette Sted. Han er bleven holdt for Nar af en foragtelig Kvinde; han har haft Lejlighed til at lære Kønnets slette Sider at kende; han har da ingen Grund til at være det huld. Alligevel er han paa Pletten, hvor det gælder om at redde en uforskyldt lidende ung Kvinde fra Død og Undergang. Og da han lærer hendes virkelig gode Egenskaber at kende, tager han, uagtet hun er kompromitteret, ikke i Betænkning at gifte sig med hende. Men hermed ere vi ogsaa færdige med «Carl Bern- hards» Mmisskikkelser; de andre indbyde ikke til at hædre dem med dette Navn. Først er der Skurkene: Hvor de findes hos vor Forfatter, spille de altid en Hovedrolle. Saaledes i den lille Novelle «Vrangt og Ret» den tvetydige Slyngel Ludvig Trane , der er langt mere fremtrædende end den rige «Universalarving», om hvem alt dog synes at gruppere sig. Til Trods for at Forfatteren ligesom søger at værne ham, er Ludvig Trane dog en gemen Natur, som kun har Noget tilovers for sin egen Familie og sig selv. Under Skin af at han understøtter «hæderlige Trængende og uforskyldt Fattige» lader han den rige Ødeland bløde

>