CarlBernhard_1895

H Men jeg indrømmer, dette er jo endelig kun min og maaske ogsaa Andres Gisning. Til syvende og sidst kan hverken jeg eller nogen af mine Samtidige af gode Grunde sige noget Bestemt herom. Alt, hvad der af historisk Hjemmel kan anføres for denne Novelle, bliver da vaklende og usikkert, og naar man er kommen til Ende med disse Under­ søgelser, siger man til sig selv: Novellens Oprindelse og Idé skal ikke betragtes i historisk-kritisk Belysning, men først og fremmest ses fra et psykologisk-æsthetisk Synspunkt. Vor Forfatter havde som ung en Tid lang haabet at kunne gaa den diplomatiske Carrière. Han forberedte sig dertil med Interesse, udarbejdede (som Ditmar i No­ vellen) Afhandlinger for vedkommende Minister, hvori denne fandt Behag. — Da glippede hans Haab. Han blev atter Student St. Aubain. Men det er mer end troligt, at han med den Interesse og Trofasthed, hvor­ med han plejede at gribe en Sag, der var ham vigtig eller kær, nu da han saa brat blev standset ved Be­ gyndelsen af den eftertragtede Livsbane, i det tilbage­ trukne Privatliv, han herefter saa sig tvungen til at føre, umulig har kunnet holde sine unge Tanker borte fra, hvad han havde maattet opgive. Hans naturlige Kompositionstrang har uophørlig arbejdet med, hvad han havde ventet sig af hin Stilling, og da Virkelig­ hedens Dør havde lukket sig for ham, have disse