CarlBernhard_1895

3 ! at han gav ham en paa Øret. Denne ufortjente Rev­ selse tog Rosenkrans imod og undlod at berette det Forefaldne til sit Hof. Hermed var Kejseren saa til­ freds, at han skænkede den danske Gesandt sin fulde Gunst. En saadan Selvovervindelse kunde næppe være udvist af Novellens Grev Tesch. Om Prins Poppi er den samme som i den Tids Statskalender (1825) nævnes som Fyrst Pignatelli Ruffo, Chargé d’Affaires for Sicilien og Neapel, skal jeg lade være usagt. | Derimod finder jeg det rimeligt, at Novellens Foster er den samme som den John Murray Forbes der i Statskalenderen f. 1818— 19 an­ føres som Agent for N.-Amerika, og Baron Salla den Baron de la Salle, der siden 1823 nævnes som Attaché ved det franske Gesandtskab. Ligesom Vicomte de Fla- vigny , der nævnes lige før ham i samme Stilling, gør det utvivlsomt, at «Carl Bernhard» i det mindste maa have benyttet hans Navn. Endelig skal det tilføjes, at det ligger grumme nær at antage, at Novellens Fru Dehn er Grev Dohnas Hustru; en Mand, der en Tid lang var preussisk Minister her. Udenfor Diplomaternes Kres staar Geheimeraad Munthing , som den vittige Fusentast Grev Rosen for Ditmar karakteriserer som «en fin gammel Fyr med et Ansigtsudtryk, der ikke siger Andet end: see og ikke see, høre og ikke høre.» Denne Mand, der gaar igen under Navnet Grev Muntlie i «En Familie paa