CarlBernhard_1895

'3

paa at efterligne vor Forfatters store Samtidige Sten Blicher. Paa dennes klassiske Novelle «Marie» hen­ leder han dristig Opmærksomheden ved at give sin Fortælling samme Navn. Løjerligt nok findes heller ikke dette Arbejde nævnt i hans haandskrevne «Journal over offentlig Virksomhed», hvor han ellers ikke glemmer Noget, selv ikke det mindst betydelige. «Carl Bernhards» egentlige Genre er ikke Folkelivs­ billedet og mindst det landlige, det er Familielivet og dets Konflikter. Har han en dansk Herregaards, men især en københavnsk Stues Gulv under sine Fødder, da føler han sig hjemme. Her kender han Interiøret, Damernes Klædedragt og Herrernes Manerer. Her følger han og sympathiserer med Hverdagslivets Gang; her søger han at faa Indblik i dets skjulte Folder. Thi han deler den tyske Humorist og Æsthetiker Jean Pauls Mening, at «i denne dagligdags Verden er ikke Alt saa hverdags som det synes». Han lægger sit Øre til de unge Pigers Bryst og lytter til deres Hjer­ ters Slag, ogforekommer det ham for uroligt, raster han ikke, før den skjulte Aarsag er bleven ham aaben- bar. Han véd Besked med de unge Mænds erotiske Aspirationer, og han skildrer med Forstaaelse deres Optagethed af denne «kære stadige Tanke». Han kender Fruernes Interesse for Husets uforstyrrede Gang og deres Lyst til Aftenpassiaren i Dagligstuen. Med del­ tagende Sans skildrer han Fædrenes Familiekærlighed.