CarlBernhard_1895

100

paa Landet, og kunnet dvæle mangen Time af sit L ivs Aften under dets fredelige Pavluner. Det var ikke i Heltedaad», siger han, «eller i den kunstigt tilberedte Mjød, at de gamle Guder søgte Livets F o r­ yngelse, det var i Yduns friske Æ b ler.» Men for Naturen blev Kulturen ikke forsømt. Herude paa Landet blev den Indøvelse i gode Manerer paabegyndt, som senere skulde blive et Særkende for den voksne Mand. Den lille St. Aubain lærte at sidde ordentlig til Bords og te sig høvisk mellem Fremmede. Selskabet var ret udsøgt og Tonen stands­ mæssig. Til «Taffelet» samledes man i den saakaldte «Marmorsal», og derfra gik man ind i «den grønne Damaskes Sal», hvor man spiste. Kaffen serveredes i «det kinesiske Kabinet». Om Eftermiddagen ind- skibede Selskabet sig i den store Gondol. I Midten var et Bord fæstnet, hvor en gammel Generalinde ser­ verede Theen; og nu gled man langsomt ned ad den Kanal, der fører det overflødige Vand fra Arresø til Frederiksvæ rk. Ved Enden af Kanalen stege to Tje­ nere om Bord og roede Gondolen mod Strømmen til­ bage til Arresødal. Til al denne gammeldags Hygge­ lighed og Fornemhed var den lille Dreng med i sin pæne hvid- og rødstribede Klædedragt med rødt Silke­ skæ rf om Livet. Hans Navn mellem Bordselskabet var Monsieur Quatorze: thi da man ikke udgjorde mere end tretten og ængstedes ved dette Tal, maatte han