CajusCassiusTikøb_1922

— 8 ; — protokollen — hvis Leibniz havde kendt en Skifteprotokol, vilde han med Rette have kaldt den „den bedste af alle tænkelige Protokoller“ — som Arvingen, Enkemanden, Enken eller Afdøde. Som De ser, Skifteprotokollen har lutter behagelige Stillinger; kan De tænke Dem nogen bedre Stilling end Arving, for ikke at tale om Enke­ mand? Men Stillingen som „Afdød“ er den allerbedste, den mest misundelsesværdige, og dog ved vi, at vi alle naar den. Hvor mange Gange er vi ikke blevet skuffede i Livet, naar vi vilde ind i de rette Protokoller eller de rette Akter? Embedet, som du ikke fik, medens du maate se en Undermaaler faa det, Arven, du blev narret for, medens „Hektor“ indkasserede den, Aktierne, der viste sig værdiløse! Hold bare ud, du kommer tilsidst i den bedste af alle tænkelige Protokoller — Skifte­ protokollen ! Du har maaske faaet mange Attester i dit Liv, Attest for at have ført en hæderlig Vandel, Flids­ attest, Duelighedsattest fra Eksamensbordet og Uduelig­ hedsattest fra Sessionen, men du har aldrig faaet den herligste af alle Attester, Dødsattesten. Og saa den rosende Omtale efter ens Død. Alle Modstandere tier og sænker Kaarden. Og Skifteretten nævner Navnet, men derefter figurerer man kun med den tekniske Beteg­ nelse „Afdøde“, hvilket gennemføres til de yderste Kon­ sekvenser, som alt formelt gøres i en Retsprotokol. Naar der i et Bo er Dispute om, hvorvidt Arveladeren (altsaa den Afdøde) var sin Fornuft fuldkommen nægtig, da han oprettede sit Testamente — og naar man ser de Personer, der arver, har man jo ofte god Grund til at tvivle om, hvor den kære Hedengangne har haft sin Fornuft — dikterer Dommeren samvittighedsfuldt til Pro­ tokollen Vidnets Forklaring saaledes: „Da Testamentet blev oprettet, var Vidnet tilstede. Afdøde — som i