CajusCassiusTikøb_1922

II. Ansvarlige, uansvarlige og begrænset ansvarlige. De var Venner for Liv og Død eller da ialfald for Livet. De tilhørte to forskellige politiske Partier, hvilket ikke skilte dem, da de var kultiverede Mennesker. Desuden var jo, trods de forskellige Veje, Maalet det samme: Fædrelandets Vel. Den ene var Gennemsnits' Menneske, den anden abnorm. De arbejdede udmærket sammen og drev fælles Forretning; det var et Selskab med begrænset Ansvar. De var begge fint dannede, venlige og hjælpsomme Mennesker. De gav ikke synder­ ligt bort, dog, det var ikke paa Grund af Gerrighed, men af Princip. Havde de fulgt deres Natur, havde de sikkert givet næsten alt, hvad de ejede, men heldigvis fulgte de ikke deres Natur, og derved blev de i Stand til at udrette noget i Samfundet og fo r Samfundet. Uden paa deres aabne Hjerters Døre havde de hængt Dørskiltene „Arbejdet adler“ og „Understøttelsesforenin­ gen“, og derved blev de fri for meget Overhæng. Arbejdet havde adlet disse Mænd. Den ene var K 2 hvilket ikke betyder O 2, der er en uløselig Opgave, men K 2 af D., der er opnaaelig, men kun for Overmennesker, Embedsmænd i 2den Rangklasse og fhv. Ministre, forsaa- vidt disses Partiprogrammer ikke — til deres Sorg —• forbyder dem det. Den anden var paa Grund af sine Principper og sit Partiprogram — der jo heldigvis altid falder sammen — ikke prydet med andre Udmærkel­ sestegn end de indvortes, usynlige. Begge var de velsete, ogsaa i det gode Selskab. De var udmærkede Bordtalere. Den normale udbragte ved en Fest Skaalen for Fædrelandet: „Længe leve Hans Majestæt Kongen — og vort yndige—lille:— Fedreland.“