CajusCassiusTikøb_1922

— 7 2 Gang, og Ministeren svarede i Overensstemmelse med Sandheden: Ja, Kolonien skal sælges. Over dette Svar blev der med Rette en vældig Indignation hos Befolk­ ningen i Helvede. Thi Folket er meget moralsk og bliver let indigneret. Men herved maa blot erindres, at i Underverdenen er Moralen lige omvendt af det, vi kalder Moral. Hvad der er Sandhed her, det er Usandhed der, og omvendt. Folk dernede sagde, at Ministeren havde optraadt ganske upassende ved at sige Sandheden, og at han derfor burde gaa af. Det var nær bleven Minister­ krise, og den blev kun afværget ved, at et Par ansete Folk af Modpartiet offentlig attesterede, at de i lignende Tilfælde ogsaa vilde have sagt Sandheden. Derved faldt Folket til Ro og indsatte tre Kontrolministre, hvis væsent­ ligste Hverv var, at de skulde paase, at der ikke til offentlig Brug blev anvendt for meget af den forholdsvis ringe Beholdning af Sandhed, som Staten laa inde med. Kontrolministrene indførte nu Rationeringskort for Rest­ beholdningen og udfyldte i det hele deres Hverv særdeles tilfredsstillende. Derved kom det gamle Ord: „Ærlighed varer længst“ igen til sin Ret. Ærligheden varede længst, nemlig, fordi der blev brugt saa lidt af den. Men saa, ligesom det hele skulde falde til Ro til alle Parteis Tilfredshed — den saakaldte Borgfred — skete der det, at den øverste Biskop blev moralsk indigneret over, at Folket ikke længere var moralsk indigneret. Det var ligesom, naar en Stiller af et Ændringsforslag lader Forslaget falde, og Dirigenten spørger, om der er nogen, der vil optage det. Bispen — hvis Embede jo var at holde den hellige Ild vedlige — optog Indignationen og gik løs paa den usalige Minister. Biskoppen ud­ viklede, at det havde været god gammel Skik i Helvede, at man i saadanne Sager ikke kunde stole paa en Mini-