CajusCassiusTikøb_1922

Jeg har nylig haft en stor Sorg. Jeg mistede min næst­ bedste Ven. Min bedste Ven var forlængst bleven min værste Uven. Pladserne bliver ikke opslaaede ledige. Jeg følger i saa Henseende Traditionen med Hensyn til de tre første Numre i første Rangklasse, Storkansleren, Generalfeltmarskallen og Storskatmesteren, som heller ikke mere besættes, men henstaar — som et vemodigt historisk Minde — ledige. I Dødsfaldsmeddelelsen om min Ven stod den ikke usædvanlige Sætning: „Eventuelle Kranse bedes sendte til Kapellet.“ Det maa være en moderne Opfindelse. I min Tid kendte man kun Kranse. Begrebet „eventuelle Kranse“ formaar jeg ikke at de­ finere. Jeg sendte derfor hverken nogen eventuel Krans eller nogen virkelig do., men jeg har bundet ham en lille Mindekrans.