CajusCassiusTikøb_1922

Ønskehatten. Om det var et godt eller et daarligt Bytte, kan omdis­ puteres. Men Kammerraaden var ikke oplagt til mere Disput, og vist er det, at for ham blev det ikke noget godt Bytte. Thi Menneskene ønsker næsten altid det, de slet ikke skulde ønske sig, og det samme gælder forresten, naar de ønsker noget for andre. Kammerraad Jensen gik og anede ikke, at han havde faaet fejl Hat, og saa tænkte han paa Selskabets to Partier i Aften, det gamle Borgerskab og den ny Tid, og da han havde ærgret sig nok over sin Datter, saa søgte han Forsvarsgrunde og Undskyldninger for hende, og til- sidst tænkte han sig vred paa det forstokkede, gammel­ dags Borgerskab og ønskede, at han var langt fremme i Tiden, helt ind i næste Aarhundrede og — vips var han væk fra Frederik V I I ’s Tid, og, ja han blev helt fortumlet og vilde gribe sin Ægtemages Arm, men baade hun og Hanne, som han ogsaa saa efter, var forsvundne, men heldigvis ser han da ved sin Side sin egen Tjeneste­ pige, og han tager fat i hende og støtter sig til hendes Arm. De følges ad ned ad Gaderne mod Vestervold, og omsider kommer de da ned ad Frederiksberggade, uagtet det havde været nærmere at gaa ad Vestergade eller Sidegaderne, men Pigen vil aabenbart gerne ned ad Strøget. Der var usædvanligt mørkt, nærmest „ Magistrats- maaneskin“ . I det samme farer et Automobil forbi og