CajusCassiusTikøb_1922

— 48 — Det gjaldt det store kosmopolitiske Ideal, paa een Gang de ikke-troendes og de troendes, de Kristnes Ideal, baade det materielle og det ikke-materielle, Verdens­ borgerskabet. Hun citerede den for nogle Aar siden afdøde eneste danske Socialist, stud. med. Frederik Dreiers Skrifter, og hun kæmpede med alle de Vaaben, hendes righoldige Arsenal rummede, saa hun kunde godt sætte hele Borgerskabet til Vægs, og det gjorde hun, men hun saa, at hun egentlig ikke overbeviste dem, og der­ for blev hun den ene og isolerede Skikkelse, hun var, selv om hun deltog i Selskabslivet. Herrerne imødegik hende, Damerne holdt sig nogen­ lunde neutrale i Striden, og Hanne nedsablede alle med sin logiske Argumentation. Til sidst blev hun imødegaaet af Majoren, der med heldig Haand afværgede en Kata­ strofe og fik Diskussionen ind i det daglige Spor. Og nu talte de fleste af Selskabet og Frk. Jensen ogsaa om de neutrale Emner, Teater og Familiebegiven­ heder, medens nogle enkelte af Majorens Slutningsbemærk­ ninger tog en diskussionsmæssig ganske uberettiget An­ ledning til at tale om Begravelser og især om de gamle Borgeres egen kære Ligkasse eller Begravelsesselskab. Men selv om man ikke kan sige, at det passerede havde ødelagt Glæden, saa var der dog kastet en Brand ind, kommet en Mislyd i Selskabeligheden, der skal jo saa uendeligt lidt til for at bevirke, at en Stemning for­ svinder. Det var klart for de tænkende, at en ny Tid, maaske en retfærdigere, fornuftigere og i flere Retninger bedre Tid, men dog en ny, ukendt Tid var ved at bryde frem, og — man vidste, hvad man havde, ikke hvad man vilde faa. Selskabet brød op, og Værten fulgte paa gammeldags Vis sine Gæster ned og lukkede dem ud med sin store