CajusCassiusTikøb_1922

— 4o — afvekslende, det kommer an paa, ej heller i Kunsten, det er Sandhed og sædelig Alvor,“ dekreterede Præsten, hvorefter ingen dristede sig til at optage det dermed endeligt afgjorte Emne. „Har De hørt, at cand. theol. Anders Himmelhøj, der hidtil paa Grund af sit non contemnendus maatte nøjes med at vicariere som Aftensangspræst, nu er kaldet til Smørumovre og Smørumnedre,“ — udtalt Smørmovre og Smømejre, — spurgte Bloch-Suhr, som ikke yndede Grundtvigianerne. Damerne kendte intet dertil, og Præ­ sten fortalte, at Ansøgeren havde faaet Grevinde Danners Protektion, thi Metoden er: „Knæl for Tronen, kæl for Konen, saa skal du se, saa gaar Ballonen.“ Kammer- raadinden siger: „Der er saa megen Dødelighed i denne farlige Tid, det har De vist ogsaa mærket i Deres Em­ bede?“ Og Pastoren bekræfter det og fortæller under Damernes taarevædede Deltagelse, hvorledes han i en Ligtale havde søgt at trøste de sørgende Efterladte efter en afdød, rig Dame, der dog ikke efterlod nærmere Paa­ rørende end nogle testamentariske Arvinger, hvem det næppekan have faldet Præsten vanskeligt at trøste. I Talen forefaldt jævnligt det nye Ord „Støvlarven“ , an­ vendt paa den Afdøde. Med dette af Præsten opfundne, halvt theologisk, halvt zoologisk lydende Ord mente han at have beriget Sproget i høj Grad. Fra Livet til Døden er der kun eet Skridt, og en til­ stedeværende ung Dame mente, at der omvendt ogsaa kun var eet Skridt fra Døden til Livet., Hun spurgte derfor med skælvende Røst, om der var mange Bryl­ lupper i denne farlige Tid. Og her var Præsten — modsat Paulus — i sit Es og afmalede, s k ø n t eller maaske netop f o r d i han selv endnu var ugift, Ægte­ skabets Herlighed i blomstrende Udtryk og med de