CajusCassiusTikøb_1922

— 35 — en Kone aldrig er noget Spøgelse, thi et Spøgelse er et Neutrum, er hverken Han eller Hun. Man har altid set „Noget“ , aldrig Nogen. Drengen fortsatte og afslut­ tede sin militære Begravelse, og Tinsoldaternes Parade marscherede hjem til Kasernen, medens Drengen paa en Redekam med et Stykke Papir blæste, ikke en Koral­ melodi, men efter god militær Skik og Brug som en Protest mod Døden og en Hyldning til Livet den nyeste og fornøjeligste Melodi af Lumbye, alt medens den lig­ pyntende Madamme fik sig en Kop af den herlige, op­ livende brune Drik. Louise sad i vaagen Drøm, dog ikke om Spøgelset eller Tinsoldaterne, men om den unge nette Haand- værker, Snedkersvend Birch fra Klosterstræde. Men hun blev afbrudt ved, at en Rustvogn kørte ind paa Kirkegaar- den og holdt foran Graverboligen. Kusken havde høj Hat paa, hvad han ikke altid havde, naar han kørte Rust­ vogn, da han ofte nøjedes med Kasket, men naar han kørte Ligvogn — altsaa til Begravelser — havde han tre­ kantet Hat. Det var som Rustvognskusk efter Ligets Rang og Stand eller øvrige Beskaffenhed, det vil sige, om det var et fedt Lig eller et magert do., at Lars’ Hovedbedækning rettede sig. Et godt betalende Lig gav sig altid, uanset Rangen, Udslag i høj Hat, medens dog et fornemt Lig, selv om det var „magert“, fordrede høj Hat. Lars modtog i saa Henseende Instruks fra den unge Snedker Birch. I Dag var det et magert Lig, og dets sociale Stilling var ikke høj, Skriver i Magistra­ ten, men Snedkeren havde udtrykkeligt givet Ordre til høj Hat, fordi Afdøde var dekoreret med Dannebrogs- mændenes Hæderstegn. Og Kusken og Graverkarlene bar den gamle Skriver ind i Kapellet. Men medens de var beskæftigede der, 3*