CajusCassiusTikøb_1922

Assistents Kirkegaard. Graver, Kancellisekretær Piper er ikke Graver ved en Kirke, men ved en Kirkegaard, altsaa ikke en nærmest titulær Graver, men en rigtig, en ægte Graver. Og han har ikke Stillingen som en Tilfældighed; han er ligefrem født Graver. Hans Fader var Graver ved Kirkegaarden, og han selv er født paa Kirkegaarden og skal dø paa Kirkegaarden og selvfølgelig begraves paa Kirkegaarden. Han er Graver con amore, og han kan slet ikke tænke sig nogen anden Livstilling end den blandt de Døde. De Døde kender han ud og ind, han ved, hvor de ligger, baade Litra og Matrikelnummer og Sogn ved han, Døds- aarsagen kender han, den er efter Dødsattesten noteret i Protokollen, og da han er Personalhistoriker, ved han tillige meget mere om de Døde og forøvrigt om de Levende med. De Døde er han sikker paa, men de Levende holder han som Embedsmand paa Dødens Vegne Øje med, dog ikke fordi han frygter, at de skal und­ slippe hans høje Herre, men fordi han vil vide, om de skal sortere under ham eller under en Kollega ved en anden Kirkegaard. Han føler sig som den i Virkelig­ heden mægtige Embedsmand. Man kan slippe Livet igennem uden Sagfører, naar man da er nogenlunde heldig, man kan rent undtagelsesvis komme igennem uden Læge, men uden om Graveren slipper man ikke. Graveren har Embedsbolig paa Hjørnet af Assistents Kirkegaard. Et hvidt een Etages Hus med en lille Have