CajusCassiusTikøb_1922

— 30 — i alt det grønne, kommer en herlig Kvindeskikkelse, en pur ung Dame, sikkert en Jødinde, med sort Haar, præg­ tige Øjne og en til hele Skikkelsens Farvepragt svarende gul Kjole, ham i Møde. Men ak, han kunde jo ikke tiltale hende, hun vilde kun blive et skønt Syn, der hurtigt vilde svinde, men dog ikke hurtigere, end at hun paa hans Sjæls for den Art Lysindtryk overordentlig føl­ somme fotografiske Plade vilde fæstne sig for evig og just derved blive ham et evigt Savn. Han citerer i Tan­ kerne Heiberg: „Hjerte, du maa ikke klage, selv Na­ turen føler Savn, trøst dig, om du har tilbage, kun et B i l l e d og et Na v n . “ Ja, h a v d e han endda haft et Na v n , saa skulde han nok finde hende, men han havde desværre kun et B i l l ed. Han sagtnede sine Skridt. De faa Øjeblikke, dette okønne Himmellegeme passerede Horisonten, maatte forlænges, selv om det kun blev en Forlængelse i Sekunder. Og Sekunderne fløj, og han var midt for hende, dog endnu et lille Stykke fra hende,, og nu maatte han vige af til højre Side af Vejen, der heldigvis kun var smal, som Vejen til Himmerige altid er. Og, hvilket Under, Himmellegemet, som dog maatte antages at have sin nøjagtige, bestemt afstukne Bane, drejede ogsaa af, over imod Studenten. Hans Blik forvirredes, han turde ikke stole paa sine Sanser, og han veg af mod Vejens vepstre Side. Om faa Sekunder vilde hun være forbi ham, tænkte han, og der er intet at gøre, men — Himmelen vil det anderledes — hun gaar til samme Side og — o Himmel! hun standser og spørger om Vejen til Sølvgadens Kaserne. Og Studenten er, ja, det vilde være misvisende at sige, at han er i den syvende Himmel, thi han vilde ikke være andre Steder, end hvor den elskede var, og hun var jo paa Jorden endnu. Med lette Fjed vandrede hun ved hans Side hen ad