CajusCassiusTikøb_1922

malede Vedbendranker. For og bag var halvaabne Ka- leschepladser. Konduktøren ringede ikke til Kusken, men havde et Talerør op til ham, undertiden en Snor om Kuskens Arm. „Vil de holde ved Jernporten,“ var en almindelig Betegnelse for Hjørnet af Frederiksberg og Væmedamsvej, uagtet „Jernporten“ forlængst var for­ svundet. Og Konduktøren blæste i et stort Messingpost­ horn for at avertere Publikum. Men Kammerraadens skul­ de jo helt til Runddelen. Og i Omnibussen, hvor man maa raabe højt, naar man skal høres, fordi Rummelen af de store Hjul paa de toppede Brosten er saa stor, saa Vin­ duerne klirrer, begynder Kammerraaden at fortælle Mdm. Hansen, at nu skal det virkelig være Alvor med hendes Anbringelse i Vartov, nu vil vi have Sagen i Orden. Til stor Underholdning for de øvrige Passagerer og uden at bryde sig det fjerneste om, at de hører paa det, raaber Kammerraaden til Mdm. Hansen, saa han overdøver Vin­ duernes Klirren: „Jeg har en Seng i Vartov, det er bedst, De faar den.“ Men Mdm. Hansen vilde, da det kom til Stykket, alligevel ikke gerne opgive den kære Frihed. „Ja, men De kan jo ikke retirere Dem, Mdm. Hansen, og da jeg som sagt har den Seng, kan De jo lige saa gerne faa den, som at jeg lægger gamle Lauritzen derind, han kan saamænd ogsaa trænge til at faa den Hjælp, men det er ingen Dobbeltseng, saa jeg kan ikke lægge Jer begge to derind, det strider mod Fundatsen af 1789.“ „Gud fri og frels og bevare mig, Hr. Kammerraad, jeg vilde da heller ikke, hvor gammel og svag jeg end er, udsætte mit Rygte for det,“ svarede Mdm. Hansen ivrigt, idet hun rødmede som en ung Pige. Kammerraaden lo, saa han næsten ikke kunde svare. »Nej, Mdm. Hansen, en Dobbeltseng af den Slags er en paa Mands- og en paa Kvindesiden, men min er kun — 27 —