CajusCassiusTikøb_1922

--- 20 --- Man var tidlig oppe og tidlig til Sengs. „Mellem­ europæisk Tid“ , i o Minutter over, kendte man ikke, end­ sige Krigstid og Sommertid. Saa falsk er Nutiden, at man ikke engang kan stole paa Uhret. Kl. 12 var midt paa Dagen, sand Soltid, og saa spiste man til Middag. Var det finere, kunde den blive sat til Kl. 1 eller 2, og var det meget fint til KL 3 eller allersenest 4, men det var nærmest Hoffets Middag. Nu har vi Middag Kl. 7 om Aftenen og til Gengæld ingen Aften. Men i de Tider v i l d e man have Aften. Man vilde nyde sin tarve­ lige Aftensmad, Smørrebrød selvfølgelig, ikke varm Mad, og man vilde nyde den enten i sit Hjem eller hos Familie og gode Venner. At spise med fremmede Folk for Forretningers Skyld var ukendt og vilde med Rette været blevet anset for meget tarveligt. Ligeledes at bede ny Bekendte med til Konfirmation og lignende. Der skul­ de mange Aars Bekendtskab til, før Folk fik Adgang til Familiefester. — Man vilde nyde sin Aftensmad efter Dagens Arbejde, og man vilde samles med Slægt og Venner om Aftenen, ikke om Middagen og ikke om Natten. J. L. Heiberg kunde med Sandhed sige: „Om Aftenen dannes Smagen.“ Man dannede ikke Smagen for 6—7 Retter varm Mad, men for aandelige Nydelser, og var disse end hos det jævne Borgerskab jævne, saa var de dog antagelige og særdeles passende. Her en Spiseseddel, ikke for de æsthetiske Nydelser, men for en jævn borgerlig Middag fra 50 erne; den er taget fra en anset Haandværksmesters og borgerlig Offi­ cers Optegnelser og svarer ganske til det sædvanlige paa denne Linie. Den ene Søndag: Kødsuppe med Peberrodskød, den anden Søndag: Sagosuppe med Steg. Mandag: Vælling og Fisk.