CajusCassiusTikøb_1922
— 14 —
veren. I Klokkerboligen boede gamle Ludvig Harboe Phister, Skuespillerens Fader, som var Klokker ved denne Kirke i mange Aar og døde 1869 i en Alder af 90 Aar. A f andre kendte Navne fra denne Gade kan nævnes Snedkermester N. P. Rostrup, Ligkisteforretningens Op retter, Fader til „Overretssnedkeren“ , som hans af Jura og Haandværk kombinerede Titel undertiden lød. Lig kistesnedkeriet var dengang, hvor det nu er, men om fattede dog ikke nuværende Nr. 34, der ligger lige i Hjørnet, i „Hakket“, som man kaldte det. I „Hakket“ boede i 50 erne en god Borger, en Type paa en Klasse af Borgerskabet, en Mand, som man nu vilde kalde en Spidsborger, men som dengang betragte des som Normalen, Skomagermester, Kaptajn Andreasen. Nutildags mangler Borgerskabet noget ydre Apparat, som man dengang havde i de krigerske Titler, der for Nu tiden lyder komiske, men som man dengang fandt meget passende, ja højtidelige. Man hørte uden at smile Sam menstillinger som f. Eks. Oberstlieutenant og Skomager mester, Major og Urtekræmmer, Premierlieutenant og Glarmester. Titlerne var Charger for Officererne ved Borgervæbningen, Brandkorpset eller Livjægerkorpset. Forinden Fruetitlen blev almindelig, hvilket den blev i Løbet af 1860 erne, glædede disse borgerlige Korps’ Offi cerers Hustruer sig ogsaa ved Fruetitlen, der tilkom dem efter Rangen. Andre, selv ansete Haandværksmestres og Grossereres Hustruer og Døtre, var jo „Madammer“ og „Jomfruer“ . Kaptajn Andreasen var ansat ved Borgervæbningens Infanteri, og hans fredelige Portkammer, hvor han tog Maal af Kundernes Fødder, lignede en Vagtstue eller Kahytten i en Orlogsmand. Portkammeret var tæt besat med Geværer, Bajonetter, Pistoler og andre Vaaben og
Made with FlippingBook