CajusCassiusTikøb_1922

Kokkegade. Hvor var Københavns Midtpunkt, dens Midtpunkt i Frederik V I’s, Christian V I I I ’s og Frederik V I I ’s bor­ gerlige Tid? Det var ikke Amalienborg, Residentsens ottekantede Plads, thi skønt Hovedstaden var udpræget loyal og royal, saa var den dog tillige — heldigvis — for borgerlig til at ville flytte sit Tyngdepunkt efter Enevældens Bud, og hverken Kongens nye Torv eller Amalienborg formaaede at danne noget ægte køben­ havnsk Kvarter omkring sig. Endnu mindre var det Til­ fældet med Christiansborg, hvis nyere Historie ikke har andre Mærkedage end Rigsdagens. Vi er ikke som Ma­ drid eller Berlin, der skal have et Residentsslot til Midt­ punkt, thi vi er ikke anlagt af en Konge men — af en Bisp. Og i god Tradition er, eller rettere var Byens Midtpunkt Kvarteret mellem og omkring de tre gamle ærværdige Kirker, Helligaands, Trinitatis og Vor Frue. At de to sidstnævnte i Alder ikke naaede førstnævnte eller den lille Rest af Hans Tausens nærliggende Kirke, forandrer jo ikke Sagen; Vor Frue er, trods al moderne Kritik af C. F. Hansens Kunst, en fuldt vær­ dig Efterkommer af sin Forgænger der paa Pladsen. Her imellem disse Sognekirker, hvor Forretningsbyg­ ningerne nu affolker Territoriet for dets faste Beboere, var endnu saa sent som i Frederik V I I ’s Tid det rig­ tige, det ægte, det gode borgerlige København. Men