CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

2

fo r dem , og de vare enige i, at m a n k u n der ku n d e og skulde høre den, dels fo rd i Sangere intetsteds vare van te til at udfø re en saadan P o ly fo n i uden O rgel og In s trum en te r, dels fo rd i M u s iken ganske passede til det a n tik e - In v e n ta r og B illedernes E n s em b le 1). Pavens S an g erko r, a f meget gamm el O p rind else og stamm ende fra T id e r, da m a n i K irk e n sang uden In s trum en te r, havde — og h a r — bevaret sig og stod fast, ogsaa m ed sit Reperto ire, medens K irk em u s ik e n ellers h avde fo r­ lad t det gam le Spor. D e t pavelige K o r eller K ape l blev som et ren t v o k a lt Ko rps den ældste Repræsentant fo r h vad m a n k a ld e r Sang a cappella. Ing en M u s ik a rt er fo rh erlige t a f M a le rku n s ten som denne. R afael levede længe fo rind en den h avde haaet sin H ø jd e , m en den v a r allerede rig n o k til at begejstre h am til F rem b rin ­ gelsen a f et M estervæ rk, B illede t a f den hellige Cæcilia, som led M a rty rd ø d e n i R om og h vem Legenden til­ sk rive r O pfindelsen a f O rgelet. V ed Synet a f dette B il­ lede u d b ry d e r Oelrlenschlægers Correggio:

»Der staar hun med sit Orgel i sin Haand, Adspredt og brudt for hendes Fodder ligger Verdslige Giger; o, men Orglet selv Maa synke tavst med Haanden, da fra Him len Hun hører Englekoret, løfter Øjet«.

H u n b lev Musikens M usa og h im m e ls ke B eskytter­ inde, hvis Navnedag , 22. N o vem b er, fejredes trin d t om ­ k rin g . I R om stiftedes 1584 et m u s ik a ls k A k ad em i »sotto la invocazione de S. C ecilia«, Ita lien s ældste Cæ ciliaforening.

J) Goethes italienske Rejse 1786 — 88 .