CæciliaforeningenOgDensStifter_1901
IV. DEN N YE SYNGEM ESTER .
T il de Erindringsskatte, vor rejsende førte med sig hjem, hørte først og fremmest det sixtinske Kapel og den italienske Opera i Paris. De lod ham ingen Hvile. Det gjaldt for ham om at gjøre andre delagtige i, hvad han havde lært at elske, om at lade sine Ide aler komme til deres Ret. Med Operaen havde han paa en Maade et let Spil, thi her var han i Øjeblikket netop i Overensstemmelse med Tiden; dog naaede han paa dette Punkt egentlig kun til nogle Stormløb. Det sixtinske Kapel derimod slap han aldrig og det vil i det følgende ses, hvorledes Cæciiiaforeningen Gang efter Gang bebuder sig i Aarenes Løb, inden den kom til Existens. Til Sibonis Departement havde det hovedsagelig hørt at uddanne Sangere og Sangerinder for Theatret, hvilket jo nu paahvilede Rung som konstitueret Synge- mester. Han kom hjem i Ju li eller først i August 1840 . Der var foruden ham to Syngemestre — de kaldtes ogsaa Syngelærere — nemlig den »første«, L. Zinck, der skulde lære Solosangerne deres Partier, og den »anden«, Pianisten, Kammermusicus Conrad Liiders, der havde med Korets Sang at gjøre. I længere Tid havde Liiders
Made with FlippingBook