CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

55

Rung stansede i Italien ved Donizetti og han fandt saa lidt a f den gamle »bel canto«, at han maatte er- kjende, at Operaen ikke havde svaret til hans For­ ventninger. Dette ene Savn , denne ene Mangel exi- sterede nu ikke mere. Den italienske Opera i Paris gav ham Italien igjen med nye Vidundere, den op­ flammede atter hans Begejstring, den gjorde ham atter til den ildfulde, aldrig trættede Lærling. De verdens­ berømte Sangere Rubini, Tamburini, Lablache, Damerne Giulia Grisi, Persiani og den begyndende 17 aarige Pau­ line Garcia optraadte. »Fortælle Dem«, skrev Rung til Malstrand, »om den italienske Opera, vilde jeg gjærne, dersom det var muligt, ma la voce di Signoi Rubini é una cosa che — De skulde høre ham synge Finalen i »Lucia di Lammermoor.« Dio mio, che sentimento ! Jeg er kommen saa vidt, at jeg ansei Kompositionen for et Mesterværk.«1) Han hørte »Don Juan« 5 Gange og »Figaros Bryllup« 6 og noterede Af­ vigelser og Nuanceringer op i Klaverudtog, men det var ham paafaldende, hvor korrekt Musiken i det Hele udførtes og hvor maadeholdne Sangerne vare med Forziringer. Grevinden i »Figaros Bryllup blev sunget af Mme Persiani, »vistnok den første nulevende Sangei- inde«, og i Modsætning til Danmarks overbroderende Jfr. Zrza udførte hun den store Arie Node for Node, som den er skreven. »Men saa Grisi som Donna Anna over Faderens Lig og hvor hun gjenkjender Don Ju an ! Det løb mig koldt ned ad Ryggen, hver Gang, jeg hørte det, ja selv Tanken derom har den samme

*) Brev af 27. Novbr. 1839.