CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

14

vanskeligt var det at skaffe Musiken til Veje, naar man da ikke, som han selv, havde et Bibliothek til sin Raa- dighed. Han tog sig paa at opregne, hvad der var ud­ kommet a f den Musik, der kunde være Tale om, og det var alt andet end noget besværligt Arbejde. Det kunde gjøres a f i nogle Linier. Det pavelige Kapels Passionsmusik ved Choron, et Miserere a f Leo, Pergo- leses Stabat mater, en Messe og et Magníficat a f Du­ rante var noget a f det vigtigste. Dog bragte han den Trøst, at med Hensyn til Sebastian Bach og Händel, især den sidste, var man heldigere stillet. Handel kunde vel let skaffes til Veje paa Grund a f den Ud- mæi kelse, som han bestandig nød i England. De døde stod op a f Gravene. Bainis Bestræbelser vise sig som Led a f en almindeligere Bevægelse. Pale­ s tin a s store samtidige, Nederlænderen Orlando di Lasso (Roland de Lattre) begyndte at fængsle Opmærksom­ heden. I München, hvor han havde virket sin meste T id, opførtes nogle enkelte a f hans Kompositioner; nu staar hans Statue paa Promenadepladsen. Der opda­ gedes Manuskripter, den gamle nederlandske og franske Musik blev skildret. I Frankrig førte Choron ældre K irkemusik frem, Fétis gav historiske Koncerter ( 1832 ), med Værker fra det 16 de og 17 de Aarhundrede, ogsaa hvad der vedrørte Operaudviklingen i Italien, Frankrig og Tyskland. I 1843 dannedes i Paris »la société de mu- sique vocale, religieuse et classique« under Protektion a f mange fornemme Damer og Direktion a f »le prince de Moskova«; den egentlige Leder var Niedermeyer. Der skulde opføres og udgives vokale Værker uden Accompagnement eller med Orgelaccompagnement a f