CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

162

Det fortælles, at endog Gade og Hartm ann troede at have noget gammelt for sig og ytrede stor T ilfred sh ed 1). E fter at have komponeret Vers a f Petrarca og Dante, vendte Rung sig til Ariosto og sk rev en anonym Arie til T ext a f ham for Mezzosopran. Alten eller den dybe Mezzosopran — særlig yndet a f Rossin i — begunstiger det brede Fored rag , Udfoldelsen a f en ved Styrken for­ højet Stemmepragt. Rungs udmæ rkede Æ vn e til at sk rive for Stemmen, viste sig k lart i disse A rier, men han behøvede ikk e Alten for at gjøre sit Talen t til at efterligne gjæ ldende. Hvor van t m an efterhaanden blev til han s Anonym itet, vilde det ikk e have været under­ ligt, orn m an havde anset hans »Toskan ske Folkeviser« der heller ikke bar han s N avn og hørte til hans sidste Arbejder, for italienske O riginaler. Han havde tilfældig set Texterne, der begejstrede ham . At sk rive disse Sange paa den rette Maade, fuldt ud naturligt og dog som en Italiener kunde have gjort det, v a r en meget vanskeligere Opgave end de store Arier. T h i her gjaldt det ikke om at im itere en udpræget Stil, men at gribe E jendomm eligheder a f en let og flygtig Art. Som den i de italienske Mysterier indviede lykkedes det ham . Han b lev ung igjen, mere munter, m aaske endog mere mandig, og Italiener til Fingersp idserne. I den første a f de 6 udkomne T o sk an sk e Fo lk e viser — der er ialt 12 — findes en lille Koloratu rpassage, for­ underlig italiensk i Klangen. Den udspringer a f den hele Melodi paa den naturligste Maade og aabenbarer

x) »Stradellas« berøm te Kirkearie, den m est uopslidelige af alle, er, som bekjendt, af m oderne Oprindelse, vistnok af Niedermeyer.