CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

160

Man ser saaledes, at ogsaa den dram atiske Musik trivedes i Foreningen. Det havde meget snart viist sig, at m an ikke kunde b live staaende ved den al M adrigaler og Conzonetter bestaaende »Kammermusik« og Programm et for Koncerten 30. Ja n u a r 1860 for- andrede denne Overskrift til »Kammer- og Theater- m u s ik « , men strax derefter bortkastedes denne og enhver Afdelingsbetegnelse. Ved den italienske og fran­ ske Operamusik va r et stort Om raade indvundet og blandt meget andet bragtes F ragm en ter frem , der enten hørte til bekjendte Operaer, men ikke plejede at medtages ved Opførelsen , eller børte til ubekjendte Operaer, der paa en eller anden Maade stod i F o rb in ­ delse med eller kastede L y s paa bekjendte. Den tyske Musik havde ikke store Chancer i F o r­ eningen. En Gang blev Rung M endelssohnianer uden at vide det. F ra en Auktion i T y sk lan d havde ban faaet et Ave M aria i Stemmer, paa hvilke Pergoleses Navn va r skrevet. Han tænkte v e l, at Paaskrifterne maatte have god H jemmel og at det va r en moderne Bearbejdelse a f en ukjendt Komposition a f den gamle Mester. Nok er det, at h an førte Stemmerne ind som Partitu r med Pergoleses Navn som Komponist og da det opførtes, stod altsaa Pergolese paa Programm et og Publikum hengav sig til Nydelse a f sin Yndling. »Dag­ bladets« aarvaagne Anmelder synes dog at have anet Uraad. Det viste sig endelig at være a f Mendelssohn. I en V ise hed det: »Og tæ nk, vi stod jo Fadder, den Gang Mendelssohn blev døbt. I Pergoleses K ristentøj den lille fik vi svøbt.«