CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

154

den sidste i hans Bearbejdelse. I Halvtredserne bragte Gade i Musikforeningen glim rende Opførelser a f første Akt a f »Alceste« og Udvalg a f »Orfeus«, det kongelige Theater opførte 18 6 1 »Ifigenia i Aulis« og føjede dertil i 1874 »Ifigenia p a a T a u ris « , endog saaledes, at den før­ ste a f de to Operaer b lev given kort iforvejen. Dette betydede ganske vist ikke nogen stor og alm indelig Succes, som for første Gang b lev G luck til Del, da lians »Orfeus« for nogle A ar siden b lev given paa Theatret. Men Interessen for ham v a r levende og me­ dens m an mindedes hans reform atoriske og franske Væ rker, fandt Rung et a f lians italienske, m an kunde m aaske kalde det hans danske Opera. Han kom en Dag meget fornøjet hjem med nogle »gamle Noder« og fortalte, at han havde været oppe paa Christiansborg Slots — Slo tsk irken s? — Loft for at undersøge nogle Musikalier, som laa der, og fundet disse Ting, som han havde faaet L o v til at beholde. Det va r Partituret til G lucks Festsp il (Serenata) »La contesa dei numi« (»Gudernes Trætte«), komponeret og opført i K jøbenhavn i Anledning a f Christian V IF s F ø d s e l1). Med Partituret, der i Henseende til Omfang er meget uligt de nyere og kun har 70 Kvartsider, fulgte et indbundet E x em p la r a f hver Orkesterstemme, Paa Bindet staar med H. Rungs H aandskrift: »Serenata di Gluck.« Paa T itelbladet følgende: »La contesa dei num i, componi- m ento dramm atico in occasione della felice nascita di Christiano Principe, reale ereditario di Danimarca, Norveggia etc. Giove. Astræa. La m úsica del Sig. Marte. La Pace. Christofero (sic) Gluck. Apollo. La Fortuna.