CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

136

Men hver Mand fryder sig Saa meget prydelig, Liflig jub ilerer, Prægtig trium ferer, H er klinger Sang den søde, Musica uden Møde,

Sym phoni staar og bi, Falala, Falala, Falala!«

Det er første Vers a f en lang V ise, som an­ tages at være fra Slutningen a f det 16 . eller Begyndel­ sen a f det 17 . Aarhundrede og som Herlovianerne be­ nyttede, naar de, som alle Skoledisciple efter Tidens Skik, opvartede ved Bryllupper1). Den gik, som man nutildags vilde sige, paa Melodien: »Viver lieto voglio« a f den berømmelige Gastoldi da Caravaggio, der var Kapelmester ved den hertugelige Kirke i Mantua og i 1591 udgav en Samling »Balletter« for 5 Stemmer, der­ iblandt denne2). Den naaede altsaa hurtig til Næstved- egnen, men den tog ogsaa med Storm trindt omkring i Europa. I Tyskland gjorde man den til en Salme. At der var godt at være i Danmark for Madrigal­ erne, især naar de faldt i det muntre, vidste man Besked om i Italien. Den store Madrigal-Kom iker Orazio Vecchi tilegnede Christian IV en Samling: »Sienas Aftenfester« eller »de forskjellige Luner« ( 1604 ). Vecchi havde dog en Mistanke om, at Sangene kunde stille vel store Fordringer til selve Kongens Kapel, men han kjendte Kongens Instrumentist Melchior Borcli- grevinck fra Venedig og følte sig overbevist om, at det l) R. Nyerup: Udvalg af danske Viser. 2. Del. 1821. ■) »Fra Cæ ciliaforeningen«: Sam ling af æ ldre Musik, udgivet af S. A. E. Hagen og G. St. Bricka.