CæciliaforeningenOgDensStifter_1901

7

Sanger i en ung Alder og havde saaledes den bedste Lejlighed til at lære Palestrina at kjende. Snart op- flammedes han a f en Begejstring, der gav ham Kraft til besværlige Undersøgelser og et omfattende Studium. At samle Mesterens Værker og skrive hans Biografi blev hans Hovedopgave. Mange a f Værkerne havde været trykte, men stemmevis, mange utrykte laa spredte paa forskjellige Steder og ofte hengik lang Tid inden en eneste manglende Stemme kunde findes. Han satte Værkerne i Partitur og forsynede dem med Taktstreger. Som pavelig Sanger var han tillige Præst (Abate) og i dette Kald viste han ikke mindre Udholdenhed; der var en Tid, da han sad atten Timer 0111 Dagen i Skrifte­ stolen. Og i det stille Hjem, hvor en Søster holdt Hus for ham, fandt han endog Tid til Studier, der laa fjærnt fra hans egentlige. En besøgende saae en Gang Valenciennes-Theatrets Historie opslaaet paa hans Bord og spurgte, 0111 han ogsaa beskæftigede sig med Sce­ nen. Han svarede, at Theatret interesserede ham i højeste Grad og at han ejede en a f de største Samlin­ ger af Skrifter 0111 Theatret og havde læst dem alle. »Gaar De da i Theatret?« »Jeg har aldrig sat min Fod der«, lød Svaret1). Da han hlev Dirigent for Kapellet — o. 1815 — var dette en stor Udmærkelse, thi Sangerne plejede skiftevis at dirigere, ligesom mange af de opførte Værker skyldtes dem. Men al denne Dygtighed var i Tilbagegang, og Sangernes Antal, der egentlig skulde være 32 , var, som det synes, reduceret til omtrent det halve. Baini formaaede dog endnu at

x) F. H iller: A us dem T on leben u n serer Zeit. 1868.