CæciliaforeningenOgDensStifter_1901
4
Leopold I, som lod Værket opføre i Wien, men blev højlig skuffet. Det gjorde slet ingen Virkning. Kejseren troede fuldt og fast, at man havde narret ham og givet ham en Afskrift a f en anden Komposition og da han klagede til Paven, troede denne det samme og afske digede den maestro di cappella, der havde staaet for Afskriften, men blev dog senere gjort viis paa, at Fo r klaringen var den, at kun det sixtinske Kapels Sangere sad inde med den Foredragsmaade, Værket krævede1). At det som Led i Gudstjenesten Askeonsdag og Lang fredag gjorde en ganske ejendommelig og overordentlig Viikning, erkjendtes al alle. I den Sønderknuselsens og Gravens Stemning, der fremkaldtes ved Sceneriet, den lorudgaaende timelange Salmesang paa een Tone, den ved Lysenes Slukning et efter et indtrædende Dun kelhed, brød Misereret frem som en Befrielse, en Anelse om Lysets Boliger. Foredragets traditionelle Nuancer, den høje Sopran, der i skjønttegnede Linier flagrede hen, kom og forsvandt, greb og henrev. En Form var funden, der i det givne Øjeblik viste sig fuldkommen. Misererets R y naaede til Danmark og Weyse. Den 17 . April 1818 gav han i Trinitatis Kirke en Koncert a f egne Værker: »Salmen Miserere« og Reformations- kantaten fra det foregaaende Aar. Dette Miserere var ganske nyt, Manuskriptet er dateret 31 . Marts 1818 , og danner den betydningsfulde Indledning til Weyses rige Virksomhed som Kifkekomponist. Selv har han om talt det som »en liden, meget simpel Komposition af
]) Ch. B u rn e y : the p resen t state o f m u sic in F ran ce and Italy. Lond on 17 7 3 .
Made with FlippingBook